SOLO

Inden for de naturvidenskabelige fag er det oftest SOLO taksonomien, der anvendes. Den australske læringsteoretiker J. Biggs har igennem de sidste 20 år udviklet en taksonomi, ikke ligesom Bloom over undervisningsmål, men over en studerendes forståelse af et givent emne eller opgave. Dens fulde navn er Structure of Observed Learning Outcome, altså et system, hvor resultatet af en læringsproces kan følges.

Her er vist en oversigt over SOLO taksonomien:

Som det fremgår af figuren er taksonomien bygget op over 5 trin, hvor hvert trin såvel forudsætter de tidligere trin som tilføjer nyt. Tankegangen er, at viden udvikler sig til højere og højere niveauer, hvor de lavere niveauer udgør grundlaget for de højere niveauer. De første tre trin afspejler en overfladisk læring, hvor den studerendes viden begrænser sig til enkle og konkrete problemstillinger og redegørelser og basal viden. På de sidste to trin tilegner den studerende sig selvstændigt viden, skaber selv meningsfulde sammenhænge, arbejder på et højt abstraktions-niveau og er i stand til at anvende sin viden generelt og ikke kun specifikt.

 

SOLO-niveau

Beskrivelse

Typiske verber

Sammenligning med Bloom’s taksonomi

1

Præstrukturel

(intet bidrag)

(Brug af irrelevant information eller svar, som ikke giver mening)

(anvendes ikke)

 

2

Uni-strukturel

Den studerende kan identificere, omskrive og anvende simple procedurer.....

.. men behersker kun enkeltdele, ikke sammenhænge

gengive

identificere

definere

beregne

indsamle data

registrere

1 Viden, og...

2 Forståelse:

 

Grundlæggende indsigt i og forståelse for kernestof og beregnings-formler

 

 

3. Anvendelse:

 

 

Indsigt i specifikke anlægs/ konstruktioners dimensionering,

 

 

 

 

4. Analyse,

5. Syntese og

6. Vurdering

 

 

Håndtere problemstillinger og data fra virkeligheden, gennemregne og vurdere løsningsforslag funktion etc.

 

3

Multi-strukturel

Den studerende kan opliste, beskrive, kombinere, og behersker flere aspekter…

… men integrerer dem ikke til helheder

beskrive

formulere

kombinere

verificere

bearbejde

anvende

4

Relationel

Den studerende kan sammenligne, forklare årsager, analysere, relatere, anvende, samt beherske og integrere flere aspekter til helheder

 

sammenligne

sammenfatte

modellere

analysere

udlede

optimere

planlægge

5

Udvidet abstrakt

Den studerende kan teoretisere, generalisere, danne hypoteser og perspektivere, samt bevæge sig fra det specifikke til det abstrakte

diskutere

generalisere

estimere

opstille hypoteser

teoretisere

fortolke

vurdere

forudsige