Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Effektivisering og forbedring af laboratorieundervisningen med educational IT

ST Learning Lab arbejder på at opbygge en idébank med konkrete forslag til, hvordan du kan integrerer educational IT i din laboratorieundervisning.

Om projektet

Vi vil opbygge en idébank med konkrete forslag til

  1. hvordan educational IT kan anvendes i og understøtte laboratorieundervisningen som den ser ud nu.
  2. hvordan educational IT kan skabe nye muligheder for læring i laboratorieundervisningen.

Eksempler fra laboratorieundervisningen på Science and Technology samles i en idébank, som fremadrettet kan anvendes til løbende udvikling og videndeling. Fokus vil være på undervisningen på 1. og 2. studieår.

Konkret vil der blive igangsat en systematisk observation med brug at et observationsskema. Skemaet vil kunne bruges af ST Learning Labs medarbejdere i samarbejde med institutterne. Observationsskemaet vil også kunne bruges i et kollegialt samarbejde, hvor observationerne bruges som baggrund for kollegial supervision eller sparring.

Der indsamles desuden specifikke data om hvordan Blackboard og andre digitale materialer bruges lokalt på institutterne i forbindelse med laboratorieundervisning. På baggrund heraf udarbejdes en række konkrete forslag til

  1. hvordan Blackboard kan bruges til at understøtte den undervisning, som allerede foregår.
  2. hvordan Blackboard og andre digitale undervisningsmaterialer kan skabe nye muligheder i laboratorieundervisningen.

Eksempler og forslag samles i en idébank, som gøres tilgængelig for alle undervisere på ST Learning Labs hjemmeside.

Tidsperiode

Projektet løber fra februar 2018 og forventes at være færdig i juni 2018.

  1. Udarbejdelse af observationsguide (februar).
  2. Observation af laboratorieundervisning på mindst fem institutter (februar-maj).
  3. Beskrivelse af cases (februar-maj).
  4. Udvikling og beskrivelse af educational IT-løsninger til de konkrete cases (maj-juni).
  5. Udarbejdelse af idébank (maj-juni).

Produkt

  • Guidelines for kollegial observation af laboratorieundervisning.
  • Casebeskrivelser af laboratorieundervisning på ST.
  • Idébank med eksempler på hvordan online værktøjer kan understøtte laboratorieundervisningen.

Indhold på denne side:


Kunne du tænke dig at deltage i eller høre mere om projektet? Kontakt: