Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Forelæsninger på nettet

CSE har i samarbejde med Aarhus Universitets kommunikationsafdeling fået etableret faciliteter til at videooptage forelæsninger i Auditorium E (Matematisk Institut).

Hvordan fungerer det?

Optagelsen sættes i gang med et enkelt tryk på en knap, og man kan desuden løbende skifte mellem forskellige zoom-afstande varierende fra overblik over lokalet til fokus på forelæseren. Udstyret er integreret med de eksisterende tekniske løsninger i auditoriet - det vil sige, at lyden fra headset og mikrofon kommer med på optagelsen, ligesom brug af slides eller andet pc-baseret materiale automatisk inkluderes i optagelsen. Hvis man fx forelæser mens man bruger slides, så vil man på optagelsen efterfølgende kunne se begge dele samtidigt – side om side. Udstyret kan betjenes af forelæseren fra pulten på podiet og/eller fra en medhjælper i teknikrummet bagest i auditoriet.

Test-periode, forår 2012

Der arbejdes i øjeblikket med de første test-optagelser, ligesom der arbejdes med at etablere en driftsplatform, hvorfra studerende og andre kan downloade de optagede forelæsninger som video-podcasts. Systemet forventes således at være fuldt operationelt medio februar, 2012.

Her kan du se et eksempel på, hvordan video-optagelsen kan afspilles med visning af både forelæser/tavle samt pc-baseret materiale (klik på billedet for at se en større udgave):

Skærmbillede af, hvad man kan se på optagelserne. Halvdelen af billedet er præsentationen og den anden halvdel er underviseren i auditoriet.