Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nyhed

Offentligheden / Pressen

Tavleundervisning med Zoom: tablet + pen

Med Zoom kan du filme dig selv via webkameraet, hvilket giver en større oplevelse af nærhed, samtidig med at du kan optage fra ekstra enheder. Det kan eksempelvis være fra en tablet, hvor du kan lave tavleundervisning med en tynd pen, eksempelvis en Apple Pencil.

Følgende vejledning beskriver en asynkron videooptagelse. Men det kan også bruges til synkron undervisning, hvor de studerende følger undervisningen live. Inden du starter, skal du sørge for at downloade Zoom-appen til enten Android eller iOS på din tablet.

Der er lettere måder at lave direkte skærmdeling via iPad, som vises længere nede. Du kan dog opleve en vis forsinkelse ved at bruge denne metode.

Tavleundervisning med tablet eller iPad

Ligesom med din smartphone, kan du logge din tablet ind som participant i dit møderum.

  1. Tilgå hjemmesiden https://aarhusuniversity.zoom.us/ og start et møde på din computer.


  2. Åbn Zoom Meetings og Join with computer audio.

  3. Du kan nu se dig selv på computerskærmen og justere dit kamera. Det kan være nødvendigt at justere kamera- og mikrofoninput i nederste, venstre hjørne, hvis du eksempelvis bruger ekstern webcam eller mikrofon/headset.


  4. Find din tablet frem og start Zoom-appen. Tryk på den blå knap Join.

  5. Meeting ID finder du i øverste, venstre hjørne af din Zoom-møde på computeren.


  6. Indtast ID’et på din tablet. Sørg for du denne gang både har aktiveret Don’t Connect To Audio og  Turn Off My Video før du trykker Join.


  7. I møderummet kan du trykke et vilkårligt sted på skærmen, dog ikke den lille boks i højre hjørne, og en menu dukker frem. 

  8. Tryk Share Content. 

  9. For at køre tavleundervisning kan du enten trykke Screen og tegne i dit foretrukne program på din tablet. Tryk Start udsendelse for sætte skærmdelingen i gang. 


    Trykker du Whiteboard i share content-menuen, kan du bruge Zoom’s egen tavle. Bruger du denne funktion kan du dog opleve at skærmbilledet hakker. 

  10. Husk at markere hvilket video-input ud over skærmdelingen – enten fra dit tabletkamera eller webcam – du ønsker at medtage på optagelserne. Det gør du ved at højreklikke på det ønskede input på computeren, og vælge Pin Video.


  11. Du kan nu starte din optagelse med Record.


    Optagelser kan pauses og genoptages, og du kan lave flere optagelser i ét møderum. Når du forlader møderummet til slut, vil dine optagelser blive gemt separat på din computer og være klar til at blive uploadet til Blackboard.

Tavleundervisning med en iPad

  1. Tilgå hjemmesiden https://aarhusuniversity.zoom.us/ og start et møde på din computer. 


  2. Åbn Zoom Meetings og Join with computer audio.

  3. Du kan nu se dig selv på computerskærmen og justere dit kamera. Det kan være nødvendigt at justere kamera- og mikrofoninput i nederste, venstre hjørne, hvis du eksempelvis bruger ekstern webcam eller mikrofon/headset. 


  4. Tryk den grønne knap, Share Screen, vælg iPhone/iPad og tryk Share nederste højre hjørne.

  5. Du skal nu sikre dig, at din computer og iPad er tilsluttet det samme wifi-netværk.

  6. Derefter skal du dublere din skærm. Du finder knappen ved at swipe ned fra øverste højre hjørne af din iPad.


  7. Til slut, vælg den angivne input.
    Du deler nu skærm og kan blandt andet lave tavleundervisning med en pen i dit favorit notesprogram.

  8. Husk at markere hvilket video-input du ønsker at medtage på optagelserne. Det gør du ved at højreklikke på det ønskede input, og vælge Pin Video


  9. Start din optagelse med Record.


    Optagelser kan pauses og genoptages, og du kan lave flere optagelser i ét møderum. Når du forlader møderummet til slut, vil dine optagelser blive gemt separat på din computer og være klar til at blive uploadet til Blackboard.


Kontakt

Nyhedsbrevet blev udarbejdet af Nina Vestergaard Adolfsen. Har du ris, ros eller kommentarer så skriv til nva@stll.au.dk.

Arrangementer

Se alle arrangementer fra ST Learning Lab