Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Explora

Explora analyserer læring og motivation i naturfagsundervisning.
Explora analyserer læring og motivation i naturfagsundervisning.

Video af praktisk undersøgende arbejde i naturfaglige klasserum


Explora er et nordisk samarbejdsprojekt med forskere fra Universitetet i Oslo og Linköping Universitet.

Det centrale forskningsspørgsmål, der arbejdes med i Explora, er:

  • Hvordan kan vi med video indfange centrale elementer af elevers tænkning og læring ved undersøgende og eksperimentelt arbejde i naturfag?

På basis af videomateriale fra norske, svenske og danske klasserum undersøges og analyseres elevernes læring og motivation i forbindelse med praktisk og undersøgende arbejde i den naturfaglige undervisning.

Udvikling af analyseværktøj

Målet med Explora er at udvikle et generelt anvendeligt analyseværktøj – en fælles standard for de forskellige ”koder”, der pt. anvendes i forbindelse med analyse af klasserumsvideoer. En fælles standard vil bl.a. kunne forbedre mulighederne for sammenligning og videreudvikling af forskningsdata inden for dette forskningsområde.

Det forventes, at analyseværktøjet fra Explora-projektet vil kunne bruges såvel i forskning, der involverer klasserumsvideo, som i professionelle udviklingsaktiviteter for lærerstuderende og lærere.

Den praktiske forskningsdel af projektet er afsluttet. I løbet af 2010-2011 arbejdes der videre på formidling af projektets resultater til lærerstuderende og lærere.

Nyt fra projektet

Explora-projektets arbejde med video og koder er i fokus i hæftet ”Kimen” fra juni, 2011 - en tema-publikation, som udgives af det norske ”Naturfagsenteret”.

Udgivelsen indeholder den kodebog, der er blevet udviklet som en del af projektet – herunder refleksioner over, hvordan koderne kan bruges som et analyseværktøj i forhold til elevers og læreres samtaler under praktisk arbejde i skandinaviske, naturfagsklasserum.

Sprog: Norsk (bokmål), svensk og dansk

Gå til Naturfagsenterets hjemmeside for at hente publikationen