Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Praksis i spil

- i læreruddannelsens naturfaglige linjefag


"Praksis i spil" var et samarbejdsprojekt med VIAUC, Læreruddannelsen i Aarhus i forbindelse med program under det - ikke længere eksisterende - Center for Anvendt Naturfagsdidaktik (CAND).

Projektet er afsluttet, men der arbejdes videre på at udvikle de to tilgange CoRe og PaP-eR (se nedenfor) til brug i læreruddannelse og efteruddannelse af naturfagslærere.

Formålet med projektet var todelt:

  • I et læreruddannelsesperspektiv: at kvalificere og nytænke professionsdidaktikken i læreruddannelsen.
  • I et læringsperspektiv: at udvikle de lærerstuderendes professionalitet.

Projektet var styret af spørgsmålet:

  • Hvordan påvirker det lærerstuderendes tilgang til linjefaget geografi, at der anvendes cases og video fra deres praktik i kombination med systematiske indholdsskemaer?

Cases og videoer

Deltagerne i projektet - et linjefagshold (naturfag) på Læreruddannelsen i Aarhus - arbejdede med individuel og holdbaseret refleksion med afsæt i cases og video fra deres praktik. På baggrund af dette arbejde blev der udarbejdet en række såkaldte ”indholdsskemaer”.

Projektets metode

Metoden for ”Praksis i spil” bygger på forskning i, hvordan læreres og lærerstuderendes Pedagogical Content Knowledge (PCK) kan afdækkes, dokumenteres og udvikles ved at anvende en kombination af en narrativ tilgang, et såkaldt PaP-eR (Pedagogical and Professional experience Repertoire), og en paradigmatisk tilgang, de systematiske indholdsskemaer (Content Representation: CoRe).

Metoden er bl.a. beskrevet i:

  • Loughran et al. (2004). In search of Pedagogical Content Knowledge in Science: Developing ways of articulating and documenting professional practice. Journal of Research in Science Teaching, 41(4)

Projektets resultater

Resultaterne fra "Praksis i spil er præsenteret i:

  • Nielsen, B.L. (2008). Case studies and video from students school practice used in teacher education. 251-52 i Macdonald, A. (Eds). Planning science instructions: From insight to learning to pedagogical practices. NFSUN, Reykjavik, Iceland
    Jf. Proceedings of the 9th Nordic Research Symposium on Science Education
  • Nielsen, B.L. (2009). Praksis i spil i læreruddannelsens naturfaglige linjefag. MONA, s 14-31 i særnummer om CAND projekter
  • Nielsen, B.L. (2009). Practice on the line – Science Teacher Education in Denmark. ESERA Conference Istanbul.
    Hent den poster om Praksis i spil, som blev præsenteret på konferencen