Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Validering af PISA Science i en dansk kontekst

Person skriver på en notesblok

Med udgangspunkt i OECD’s PISA 2006 Science-test forsøger VAP-projektet at levere svar på, om PISA Science leverer et relevant, fair og validt billede af danske elevers formåen i naturfag.

Relevans, fairness og validitet

Relevansen er undersøgt ved at sammenholde målkategorier og vægtninger i Fælles Mål med tilsvarende elementer i PISAs Scientific Framework.

Spørgsmålet om, hvorvidt PISA-teksten er ”fair”, er primært blevet belyst via en større spørgeskemaundersøgelse af evalueringskulturen i folkeskolens naturfagsundervisning for de ældste klasser. Undersøgelsen er først og fremmest deskriptiv, men giver samtidig mulighed for at afgøre, hvorvidt danske elever med rimelighed er vant til PISA-lignende testning i naturfagene.

Endelig har projektet undersøgt, om PISA-testens format (papir-og-blyant samt primært Multiple Choice-test) giver et validt og dækkende billede af elevernes formåen - først og fremmest ved at gen-teste ca. 120 elever fra det originale PISA-sample under andre og mere socio-kulturelt orienterede former:

Inden for rammerne af projektet blev der designet en kompleks gen-testningsprocedure, som omfattede tre af de oprindelige PISA-opgaver, og hvor eleverne blev testet gennem samtale og eksperimentelt par-arbejde. Alle sessioner i gen-testningen blev optaget på video og efterfølgende analyseret.

På denne baggrund har man desuden kunnet undersøge, hvor skrøbelige testresultater af PISA-typen er i sammenligning med andre test-formater.

Læs mere om projektets resultater i form af tre del-rapporter her.

Projektets tidsplan

Projektet startede i 2006 og nærmer sig sin afrunding, idet den sidste rapport er færdiggjort og blot afventer Skolestyrelsens accept af, at publikationen ikke afslører fortrolige PISA-opgaver i utilladeligt omfang.

Medvirkende

Institutleder Jens Dolin fra Institut for Naturfagenes Didaktik, KU
Lars Brian Krogh, Center for Scienceuddannelse, AU

I den tidlige projektfase medvirkede desuden Henrik Busch, Naturvidenskabeligt Fakultet, KU